Gratis Web Analytics
Indenfor gratis web analytics systemer findes der en del løsninger, men de to primære systemer på markedet er:
- Google Analytics
- Yahoo Web Analytics
Gratis systemer er et godt sted at starte for alle virksomheder, der ønsker at gå i gang web analytics. Disse systemer er i forhold til prisen utrolig avancerede og kan dække behovet for de fleste virksomheder. Samtidig har systemerne (især Google Analytics) et lettilgængeligt interface, og der findes omfattende brugervejledning online.
Google Analytics
Google Analytics er Googles svar på et web analytics system. Google købte i 2005 web analytics virksomheden Urchin, som i dag tilbyder to typer analysesystemer. Gratisversionen hedder Google Analytics og er et gratis system, som hen over de sidste par år har fået stor udbredelse. Urchin er betalingsversionen som tilbyder flere features i forhold til Google Analytics herunder tracking via log filer (kombination).
Fordelen ved Google Analytics er, at det er gratis og at man i systemet får et relativt sofistikeret analyseværktøj. Samtidig har Google over de sidste par år bevist, at de er dedikerede indenfor web analytics og deres system Google Analytics, hvor de løbende ruller nye features ud.
Ulempen ved Google Analytics er, at man som udgangspunkt ikke ejer den data, som bliver indsamlet. Google har ret til at bruge de data, som bliver indsamlet via Google Analytics på aggregeret niveau. For virksomheder og personer, der ikke har en Adwords konto er Google Analytics som udgangspunkt begrænset til 5 mio pageviews pr. måned. Hvis man har en Adwords konto, er forbruget ubegrænset. Samtidig har Google ”begrænset ret” til at bruge virksomhedens navn og logo i deres markedsføring.
Yahoo Web Analytics
Yahoo Web Analytics (Indextools) opstod ud fra Yahoos køb af Indextools i 2008. Yahoo tilbyder deres web analytics gratis til deres kunder, men det forventes, at de på et tidspunkt tilbyder systemet gratis til alle.
Yahoos løsning er ikke aktuelt for de fleste danske kunder, da deres tilstedeværelse ikke er stor i Danmark.




