Enterprisesystemer
Enterprisesystemer er web analytics systemer beregnet til virksomheder, der har et mere avanceret analysebehov. Systemerne giver virksomheder mulighed for at tilpasse deres løsning således, at de kan måle på flere elementer. Samtidig giver entreprisesystemer brugerne mulighed for at lave tilpassede rapporter, som langt overgår de muligheder, der ligger i gratis systemer. Ud over det grundlæggende web analytics produkt tilbyder enterprisesystemer integrerede tillægsprodukter. Disse produkter omfatter bl.a:
- A/B og Multivariable test
- Spørgeskema
- Anbefalinger
- Offline værktøjer til statistikanalyse
- Integrationsværktøj – integration af systemer såsom email eller bannersystem.
Som udgangspunkt er enterprise web analytics produkter meget avancerede, og det kræver, at man har god forståelse for onlineanalyser. Systemerne giver brugerne mulighed for at måle og optimere på forskellige variable, hvilket er perfekt for den erfarne bruger.
Systemerne er dog ofte for avancerede for den generelle bruger, og målt på ROI er de fleste virksomheder bedre tjent med et gratis system.
Dette betyder ikke, at systemerne er dårlige, og mange virksomheder vil over tid have brug for mere avancerede løsninger. Dette er især gældende for virksomheder, der har stor online aktivitet. Det er dog vigtigt, at man holder sig for øje, hvad man vil bruge systemet til, og hvad omkostningerne er. Systemet i sig selv skaber ingen værdi, men giver den person, der bruger det muligheder for at skabe værdi.




