Bid Management optimering af PPC kampagner

Bid management er et begreb, der dækker over automatisk håndtering af budpriser på PPC (sponsorerede links). Ved større PPC-konti (fra et par hundrede til mange tusinde søgeord) er det ofte en uoverkommelig og uhensigtsmæssig opgave at justere bud på hvert enkelt søgeord manuelt.

Det kan være svært og ekstremt tidskrævende konstant at vurdere, hvilken position der, til enhver tid, er den optimale for det enkelte søgeord (det er ikke altid nr. 1!).

Det er her, automatiske bid management systemer kan være en stor hjælp. Hos iProspect bruger vi bid management tools som en støtte til effektiv håndtering af budpriser på sponsorerede links - men bid management må aldrig blive en erstatning for jævnlig kvalitativ vurdering og analyse.

Regelbaseret bid management

Ofte vil et bid management tool benyttes til at foretage gentagne, regelbaserede budændringer - f.eks. ved at sætte dårlige søgeord på pause eller øge budprisen på søgeord, der genererer mange salg.

En regelbaseret løsning vil, som minimum, altid være at anbefale til alle, hvor søgemaskiner er en vigtig salgskanal.

Modelbaseret bid management

Det er også muligt at benytte porteføljebaseret bid management, som opererer på tværs af alle søgeord - og dermed sikrer den højest mulige ROI eller ROAS samlet set. Sådanne systemer kan også tage højde for variationer over tid ved eksempelvis sæsonudsving eller udsving over måneden, ugen eller dagen. Sådanne systemer er baseret på statistik og prediktive modeller, og der kræves derfor en relativt stor mængde data/trafik og/eller en meget simpel målsætning for at opnå det bedste resultat.

Hvilken løsning, der er den bedste, varierer - alt efter udfordringen og formålet med marketingindsatsen på søgemaskinerne. I alle tilfælde er det vigtigt, at bid management ikke bliver en uoverskuelig "black box" - men derimod er en effektiv metode til at hjælpe vores PPC Managers med, trin for trin, konstant at styre din PPC-annoncering mod konstant bedre resultater.