Omdirigering

En omdirigering er en automatisk henvisning fra en side eller et domæne til et andet. Man kan anvende teknikken, hvis man f.eks. har flyttet en side til et andet filnavn eller måske til og med helt skiftet domæne. Det kan være i eksemplet "www.navn1-navn2.dk" og "www.navn1navn2.dk", hvor indholdet typisk vil være det samme, hvorfor det er vigtigt at omdirigere den ene til den anden, så der ikke opstår duplicate content.
Der findes forskellige teknikker, man kan anvende for at skabe en omdirigering, men typisk er det bedste at lave en 301-omdirigering (301-redirect).