Om iProspect

iProspect er et specialistbureau under Aegis Media dedikeret til søgemaskinemarkedsføring.

Vi tilbyder services og rådgivning omkring søgemaskinemarkedsføring (SEM) – herunder søgemaskineoptimering (SEO), sponsorerede links (PPC) og webanalyse.

  • SEO – handler om at være synlig i de naturlige resultater på søgemaskinerne. SEO omfatter en længevarende proces og strategi, hvor der efterstræbes en kvalitativ tilstedeværelse på de søgeord, der er identificerede som de højest prioriterede for en virksomhed.
  • PPC – Handler om at imødekomme kundernes efterspørgsel på søgemaskinerne målrettet og dynamisk. PPC er effektiv og målbar online markedsføring, der giver mulighed for en høj ROI. Ved PPC betales der pr. klik.
  • Web Analytics – Er tracking af hvordan et site fungerer; hvordan opfører brugerne sig på sitet, hvordan fungerer de forskellige trafikkilder i forhold til hinanden og hvordan konverterer brugerne i eks. et bestillingsflow eller i en webshop. Eksempler på site tracking systemer er: Google Analytics, Omniture SiteCatalyst og Webtrends Analytics.

Fakta om iProspect:

  • Afdelinger i 38 lande (herunder Danmark, Sverige, Norge og Finland).
  • 11 ansatte i Danmark fordelt på vores kontorer i København og Århus.
  • Grundlagt i Watertown, Massachusetts  i 1996 af Fredrick Marckini.
  • iProspect er krediteret for at være en af de første virksomheder, der arbejdede professionelt med markedsføring på søgemaskiner. Derfor har vi patent på kaldenavnet ”The Original® Search Engine Marketing Firm”.
  • I forbindelse med søgemaskineoptimering arbejder iProspect udelukkende ud fra det princip, der kaldes ”White Hat SEO”. Det betyder, at enhver løsning skal være optimeret til brugerne såvel som søgemaskinerne. Det betyder også, at vi til enhver tid overholder de retningslinjer, søgemaskinerne angiver, herunder Googles ”Webmaster guidelines”
  • iProspect samarbejder med en række forskellige virksomheder, herunder: Google, Microsoft/MSN (Bing), Yahoo!, Jubii og Open AdExchange.
  • iProspect er certificeret af Google til at arbejde med Google Adwords og har ansatte i både København og Århus, der er kvalificerede i Google Analytics.
  • Hos iProspect baserer vi rådgivning på know-how, teknologi og research. Vi foretager undersøgelser og udgiver løbende artikler om søgemaskinemarkedsføring. Eksempelvis foretager vi i Norden hvert år en større undersøgelse, der afdækker brugernes vaner i forbindelse med søgemaskiner.

Ønsker du at vide mere, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os.