Nordisk undersøgelse 2008

I en stor undersøgelse omkring internetvaner i de nordiske lande, er der gjort nogen nye og interessante opdagelser. I undersøgelsen, der blev foretaget af analyse bureauet Insight Research for iProspect i februar/marts 2008, deltog 2000 tilfældigt udvalgte personer fra hvert af de nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge og Finland.)
Formålet med undersøgelsen var at få en større forståelse for brugerne af søgefunktioner på internet, og at få et bedre billede af hvordan søgemarkedet ser ud i Danmark og i Norden, så vi ikke altid skulle bruge udenlandske statistikker.
Nedenunder følger et sammendrag af de opsigtsvækkende resultater.

  • 94% af danske internetbrugere anvender søgemaskiner mindst en gang om ugen for at finde information, varer og tjenester. 100% af de adspurgte har på et eller andet tidspunkt brugt en søgemaskine.
  • Over 80% af danske internetbrugere mener at søgemaskiner er blevet en endnu mere central del af deres internet brug i løbet af det sidste år.
  • Undersøgelsen peger på en tydelig sammenhæng mellem reklame i traditionelle medier (TV, print, radio, etc.) og søgninger på internettet. 69% svarer at et budskab i TV, print og radio har drevet dem til en søgemaskine for at finde mere information.
  • Google er den dominerende aktør i søgemarkedet, og er brugt af 99% af alle adspurgte indenfor de sidste 6 måneder. Dog viser undersøgelsen, at søgerne bruger andre maskiner end kun Google. Jubii er indenfor 6 måneder blevet brugt af 39% af danskerne, hvor Yahoo og Eniro ligger med henholdsvis 34% og 35%.
  • Rejser, film, hjemmeelektronik og IT er de mest eftersøgte brancher i Danmark. For eksempel viser undersøgelsen at over 60% af alle, der ser efter en rejse, og over 40% der er i markedet for at købe hjemmeelektronik, IT-relaterede produkter, film og musik starter købeprocessen via en søgning i en søgemaskine. Biler er også højt oppe, med knapt 30%.
  • Søgemaskinebrug er ikke et ungdomsfænomen. Undersøgelsen viser at søgemaskinebrugen er godt spredt mellem aldersgrupperne. For eksempel bruger over 65% i aldersgruppen 51-60 årige søgemaskiner mindst daglig, hvilket er over gennemsnittet.

 

Jackie Frandsen, Head of Search i iProspect siger:

"- For os er denne type af forbruger indsigt helt centralt, da de kanaler vi repræsentere handler om præcist dette. Hvis vi ikke ved, hvor og hvordan forbrugerne søger, er det ganske enkelt umuligt at udarbejde en effektiv søgeordskampagne."

"- At søgemaskiner er en vigtig del af mediebilledet hos forbrugeren har vi vidst længe, men man har tidligere baseret dette på erfaring og udenlandske statistikker. Vi kan nu med rette sige, at søgemaskinerne er den mest anvente digitale kanal, med Google som det førende medie, hvilket også kan ses i FDIMs rapport og danskernes internet brug. Det er også interessant at se, at søgemaskinerne ikke er ungdomsfænomen men er jævnt fordelt over alle aldersgrupper"

"- Søgemaskinemarked i Norden er stadigt forholdsvis umodent i henhold til annoncørene. Hvor 28% af online forbruget i Sverige ligger på søgemaskiner er det tilsvarende over 50% i England. Resten af norden ligger på samme niveau som Sverige. Derved er der stadigt, et kæmpe potentiale at hente for annoncørene - forbrugerne er allerede på søgemaskinerne. En anden vigtig anledning til, hvorfor søgemaskinemarkedsføring vokser som det gør, beror på kvaliteten af trafikken i denne kanal. Alt søgegenereret trafik beror på aktivitet fra forbrugeren; tid på døgnet, valg af søgesætning, etc. Når vi sammenligner vores resultater med andre kanaler, vises en væsentligt højere effektivitet gennem søgemaskinerne."

"- Synergien mellem de traditionelle medier, TV/print, og søgemaskinerne er også interessant. Undersøgelsen viser, at når forbrugerne ser en annoncør eller et produkt i de traditionelle medier, vil 2/3 af dem efterfølgende søge videre på en søgemaskine for at få uddybende svar. Er annoncøren ikke til stede, vil forbrugeren i stedet for, besøge et konkurrerende produkt."

For at få flere eller uddybende informationer om undersøgelsen kontakt da venligst Jackie Frandsen, Head of Search iProspect, 77 400 624, jackie.frandsen@iprospect.dk