Google indgår aftale om Analytics i Tyskland

26
sep

Efter flere års forhandlinger er det nu lykkedes Google og de tyske databeskyttelsesmyndigheder at blive enige om brugen af Google Analytics. Med en række tilpasninger kan tyske hjemmesideejere derfor igen benytte værktøjet. Men de risikerer at måtte opgive historik i processen.

Siden 2009 har Google ligget i forhandlinger med de tyske databeskyttelsesmyndigheder om Google Analytics, og i januar i år forlød det, at Googles populære webanalyseværktøj kunne blive helt forbudt i landet. Stridens kerne har været brugen af ip-adresser, der blandt andet bliver brugt til at bestemme de besøgendes geografiske placering. Det vel at mærke uden at give Analytics-brugeren adgang til de konkrete ip-adresser. Datamyndighedernes anke har derimod været, at de fulde adresser bliver sendt til Google i USA.

Nye krav til brug af Google Analytics i Tyskland

Den nye aftale betyder, at tyske webmastere, for at benytte Google Analytics, skal overholde følgende:

  • Gøre de besøgende opmærksomme på, at Google Analytics anvendes
  • Oplyse om hvordan brugerne med en browserudvidelse kan undgå tracking
  • Implementere funktionen _anonymizeIp() på hele sitet, så ip-adresser bliver anonymiseret.
  • Skriftligt acceptere en kontrakt med Google om brugen af data i Google Analytics
  • Slette eksisterende Google Analytics-konti, hvor data ikke lever op til de nye regler, for at oprette en ny.

Flere oplysninger kan findes hos de tyske databeskyttelsesmyndigheder (på tysk).

Skrevet i Blog, Google Analytics

  • The iProspect way

    Engagement, troværdighed og passion. Tre ord der danner grundlag for måden, vi arbejder på hos iProspect.

    Men vi er naturligvis mere end ord. Vi er en troværdig rådgiver for vores kunder, og vi leverer resultater hver eneste dag.

    The iProspect Way er vores løfte om at:

    • Vi brænder for at levere værdi til din virksomhed - til fordel for dine kunder.
    • Vi finder den rigtige tekniske formel til hver enkelt kundes unikke behov - baseret på egenudviklede, skræddersyede løsninger og vores mange innovative samarbejdspartnere.
    • Vi vil facilitere opsætning af mål og præsentere gode business cases for, hvordan vi planlægger at opnå de mål, for på den måde at skabe succes for din virksomhed.