Vælg de rigtige søgeord

Af: Jackie Frandsen

Diskussionen om at vælge de rigtige søgeord, til ens PPC kampagne eller SEO optimering, er stor. Skal man kun vælge få men konkrete eller skal man vælge en bred skare af ord, og skal man endda gå udover sine kerneområder. Der er aldrig entydige svar, men her er nogle af vores tanker omkring udvælgelse af ord i forhold til relevans, som vi mener altid er det vigtigste.

Definer målsætningen med din hjemmeside

Når du som annoncør får udarbejdet en hjemmeside og vil give dig i kast med markedsføring af denne og dens indhold, mener iProspect, at det er vigtigt at du ved hvad du vil med den. Hvad skal dine brugere tænke, føle og gøre inde på hjemmesiden. Ved at tænke disse tanker skaber du en højere relevans for både dig og dine brugere, og dine brugere føler sig taget bedre i hånden når der er noget konkret at byde på, frem for ren og skær salg i tanke. Hjælp dine kunder, de vil gerne tages i hånden.

Vælg søgeordssætninger

Når du ved, hvad dine brugere skal inde på din hjemmeside, og hvad du kan hjælpe med, vil de fleste af dine søgeord/sætninger også være givet. Husk dog på, at det ikke er nok blot at vælge de 20, 30 eller 50 søgeord, der virker logiske og relevante. De ord vil ofte være generiske og vil helt sikkert også være valgt af konkurrenterne, og prisen vil, alt andet lige, være højere, end hvis du vælger længere sætninger, som bedre kvalificere dine produkter eller ydelser. iProspects undersøgelse omkring søgeordsmarked viser samtidigt, at brugerne ikke søger ligeså generisk som de tidligere gjorde, men hyppigere vælger sætninger med 2 og 3 søgeord i frem for generiske ord.

Vær specifik overfor dine brugerne

Udviklingen i søgninger betyder, at dine kommende brugere søger mere specifikt, og det er dig, der skal sikre, at du bliver fundet så godt som muligt blandt resultaterne. Jo mere specifikke søgeord du vælger, des bedre vil du kunne svare brugerne i din annoncetekst.
Udfordringer er, at favne bredt med søgeord og svare præcist med annoncetekst og landing page.
For eksempel. Køber du ordet "bil", vil din annonce, til brugeren, der søger ”benzinøkonomisk bil i København” formodentligt være mindre målrettet end din konkurrent, der har valgt at købe ”benzinøkonomisk bil” eller ”benzinøkonomisk bil i København”.
Når det er muligt at måle præcis, hvad dine brugere foretager sig inde på din hjemmeside ved hjælp af webanalyse værktøjer, og du samtidigt betaler for mængden af kliks og ikke antallet af søgeord og sætninger i din konto vil vi anbefale at finde alle de søgeord, der er relevante. Men hvad er relevant? Der er alt det der er ligefor, men tænk i universer. Har du f.eks. en hjemmeside omkring morgenmad, vil søgeord omkring sundhed stadigt være relevante, selvom det ikke ligger inden for førstevalget af relevante søgeord.

Forøg relevansen med negativ match

En måde at optimere på, er ved brug af negativ match, hvor du skal tænke ud af boksen. Altså hvad er IKKE relevant for dig i forhold til de valgte søgeord. Sælger du f.eks. fjernsyn på din hjemmeside, er det formodentligt ikke interessant at få vist sine annonce når brugerne søger på ”fjernsynsprogram”. Det samme gør sig gældende hvis du sælger biler, vil ord som ”bilkort” heller ikke være interessant.
En bonus ved at bruge negativ match, er at du alt andet lige vil få en højere klikrate, som har indflydelse på din placering i søgemaskinerne. Så en god negativ liste vil alt andet lige give dig bedre placeringer for samme pris.

Ønsker du at vide mere om, hvordan iProspect kan hjælpe dig med at optimere brugen af sponsorerede links eller søgemaskine optimering er du velkommen til at kontakte os.